De St. Martinikerk is een van de drie hoofdkerken van Halberstadt en valt op door haar twee ongelijke torens die het stadsbeeld bepalen. Als burgerkerk heeft ze geschiedenis geschreven.
Selvom Halberstadt har flere kirker, der præger byens silhuet, skiller St. Martini sig straks ud. Det skyldes tårnene, som er forskelligt høje og forbundet med hinanden via en gang. Dette har sandsynligvis altid været et karakteristisk træk ved kirken, selvom man stadig ikke præcis ved, hvorfor tårnene ikke er lige høje. En mulig forklaring er, at de oprindeligt blev brugt som brandvagttårne. Fra toppen havde man overblik over byen for hurtigt at kunne opdage brande.
En anden mulighed er ganske enkelt, at pengene slap op, så det andet tårn ikke blev fuldt udbygget. Dette rummer dog også noget særligt, for St. Martini blev ikke opført af kirkens embedsmænd, men af byens velhavende borgere. Den er således modstykket til domkirken i Halberstadt, som blev bygget på biskoppens initiativ.
Ifølge kilder blev St. Martini opført mellem 1250 og 1350, men murrester tyder på, at der tidligere lå en ældre kirkebygning på stedet. Under Anden Verdenskrig blev St. Martini 80 procent ødelagt – kun ydermurene af de to tårne stod tilbage.
Takket være en borgerinitiativer kunne kirken genopbygges i 1950’erne og bevarede sin funktion som "borgerkirke": I tiden omkring Murens fald fungerede kirken blandt andet som mødested for "Neues Forum" og som udgangspunkt for Den Fredelige Revolution.
Indvendigt imponerer St. Martini med et imponerende barokalter, en renæssanceprædikestol, en dåbskedel fra Hanseperioden samt orgelfacaden af David Beck.
